Generhverv kørekortet efter kørselsforbud (særlig køreundervisning 

Hos os ruster vi dig til hurtigt og nemt at få kørekortet tilbage

Om generhverv af kørekort med særlig køreundervisning

Hvis du har fået kørselsforbud, skal du gennemføre en særlig køreundervisning hos en godkendt kørelærer, inden du går til den kontrollerende køreprøve. Den særlige køreundervisning tager fat i fire udvalgte dele af den almindelige uddannelsesplan, som man gennemgår til den almindelige køreprøve:

  • trafikadfærd
  • grundregler for bilkørsel
  • manøvrer på vej
  • særlige risikoforhold.

Undervisningen skal mindst omfatte otte lektioner af 45 minutter i teorilokale og mindst otte lektioner af 45 minutter i skolevogn. Undervisningen skal mindst strække sig over otte undervisningsdage.